Natdyk ved Stevns Klint

SKREVET AF MARTIN MOSVAD

Natdyk ved Stevns Klint er altid en enorm oplevelse i mine øjne. Man føler sig så lille i forhold til den storslåede natur og skræmmende stilhed, der er i mørket.

Det går første gang op for mig på et dyk sammen med min gode dykkerbuddy Jonas. Vi har været i vandet i halvanden time cirka og ikke fanget det store. Jonas melder så, at han går op på kanten og går tilbage til opgangen.

Det billede der står som det særlige i mit hoved er, hver gang jeg kigger op for at holde øje med, hvor langt han er, så ser jeg hans kraftige lygte lyse hele klinten op.

Jeg er langt ude, så han er så enormt lille sammenlignet med den kæmpe klint, han oplyser, og klinten går i et med vandet, som jeg kun lige kigger op over. Det er noget af det flotteste, jeg har set i dansk natur.

Når jeg selv lyste op på ham, kastede det en kæmpe skygge op på klinten. På samme tid kunne man høre havets små bølgeskvulp på en ellers vindstille aften. En fantastisk ro, et smukt syn og selvom der ikke blev skudt nogle fisk, fordi de var for små, så var det en utroligt god tur.

Har du en god historie? Vi vil gerne samle jeres fortællinger. Har du derfor en speciel, uforglemmelig eller bare sjov historie, som du gerne vil dele, så fortæl os den HER

Se også

Comments

comments